Velkommen til Hejfar.dk! Vores virtuelle platform, hvor vi døtre, som en del af et kunstnerisk projekt, inviterer vores fædre til at undersøge, hvordan maskulinitet kan se ud, fra vores initiativ. Vi vil bruge materialet på hjemmesiden til at skabe en løbende serie af danseforestillinger, der har til formål at iscenesætte faderfiguren i et nyt billede.

I vores samfund er den patriarkalske maskulinitet og faderfiguren genstand for en stor debat. Vi mener, at dominans og voldelige strukturer er dybt problematiske, og som hans døtre føler vi os personligt og samfundsmæssigt fanget i et faderkompleks. Selvom vi elsker vores far personligt, synes vi ikke at faderfiguren (i en patriarkalsk forståelse) er et forbillede på kærlig/optimal maskulinitet.

Vi er klar over, at vi selv bidrager til at opretholde de patriarkalske strukturer i samfundet. Derfor vil vi give plads til en bredere definition af maskulinitet, invitere vores fædre med i den feministiske praksis og lave en kunstnerisk iscenesættelse af faderfiguren i et nyt billede.

Bemærk, at du (datter) og din far ikke skal optræde på scenen, men at vi tager udgangspunkt i jeres dokumentation på hjemmesiden, når vi skaber danseforestillingerne.

GUIDE FOR DELTAGELSE:


Du (datteren) inviterer din far til at udføre en handling, som du har valgt. Denne handling er fuldstændig fri for dig at vælge. Hvordan kan du lukke din far ind i dit univers? Hvilken oplevelse vil du som datter gerne give ham? Vil du inddrage ham i din iscenesættelse eller kreative proces? Er der noget, du gerne vil se ham gøre/læse/se/lytte til? Eller noget helt andet, der kan invitere ham ind i din verden?

Far udfører denne handling og dokumenterer det.
Ligesom handlingen er dokumentationsformen helt åben: Det kan være et billede, en video, en lydoptagelse, en tegning, eller noget helt andet.

Vi arbejder dog af hensyn til hjemmesiden med nogle bestemte formater:

- Billede: jpg eller png (horisontalt)
- Video: mp4 (horisontalt)
- Lyd: mp3

Følgende indhold bedes sendt på hejfar.dk@gmail.com, hvorefter vi lægger det op på hjemmesiden:

- Det dokumenterende indhold af din far med følgende besvarede spørgsmål
- Hvad har du bedt ham om at gøre?
- Hvorfor har du bedt ham om det?
- Et profilbillede af dig (datter) i format jpg eller png (højkant). Dit billede vil blive brugt på hjemmesiden som dit profilbillede.
- Et billede af din far. Dette billede vil ikke fremgå på hjemmesiden, men fortolkes af os i en tegnet version, som vil fungere på hjemmesiden som din fars profilbillede.

- Besvarede præsentationsspørgsmål, der vil fremgå på jeres profil:

Far udfylder:


Fornavn:
Jeg er far til:
Særlige kendetegn:
Min livret er:
Min yndlingsfilm/-bog er:
Hvad var jeg sidst bange for:
3 ting jeg ville tage med på en øde ø:
Jeg bliver genert, når:
Hvad beroliger mig:
Min datter har lært mig:

Datter udfylder:


Fornavn:
Jeg er datter til:
Særlige kendetegn:
Min livret er:
Min yndlingsfilm/-bog er:
Hvad var jeg sidst bange for:
3 ting jeg ville tage med på en øde ø:
Jeg bliver genert, når:
Hvad beroliger mig:
Min far har lært mig:


Upload af materiale, spørgeskema og samtykkeerklæring


Alt materiale og svar på spørgsmål kan uploades her. Inden vi kan bruge jeres materiale, er det vigtigt, at både far og datter underskriver vores samtykkeerklæring. Den kan downloades her.

Hvis I har spørgsmål af enhver slags, er i velkomne til at kontakte os her.