Navn:

Uffe

Jeg er far til:

Julie

Kendetegn:

Har en energi og attitude jeg med tiden har lært, er motiverende for min omverden. Prøve at bringe musikkens væsen ind i måden at være menneske på, f.eks.: At lytte på sådan en måde, at andre får lyst til at tale. At tale på sådan en måde, at andre får lyst til at lytte.

Livret:

Al mad der er lavet med kærlighed, har en god farvekombination, og sammensætter og afbalancerer de fem grundsmage: Sødt – Surt – Salt – Bittert – Umami
Efteråret, som det er nu, elsker jeg en græskarsuppe med spidskålsalat med ristede solsikkekerner. Vinter, hønsekødssuppe, eller til nytår, nytårstorsk eller anden frisk fisk. Sensommeren, en bouillabaisse suppe. Sommer: masser af grønt og friske grønsager: f.eks. kartoffelsalat med friske urter. Forår: Stenbidderrogn og kinesisk spinat. Søndag formiddag: Kartoffelomelet. Kan ikke vælge en livret!....

Yndlings film/bog:

Murakami’s trilogi ”1Q84”, var en fantastisk roman og thriller, musikalsk opbygget i sin struktur efter Bach’s wohltemperierte klavier i de første to bind: 12 x 2 satser, og sidste bind efter Beethovens 32 klaversonater, hvor alle mulige parallelfortællinger, dyb indsigt i to personligheders individuelle rejse – der til sidst samles i et uforudsigeligt og fantastisk kontrapunkt! Begriber ikke man kan skrive sådan! ”En kort historie om næsten alt” af Bill Bryson, er et fantastisk indblik i vores forunderlige verden og viden. Jeg elsker film-klassikeren ”Amadeus”, geniet og drengerøven Mozart var dybt inspirerende at opleve dagen før min optagelsesprøve på konservatoriet. Musik skal være legende! Filmen fra Aretha Franklins koncert AMAZING GRAZE, var en dybt bevægende film.

Jeg var sidst bange for:

Jeg er ikke meget for højder. Vi gik en skøn tur ved Amalfikysten ved San Cataldo, og det blev pludseligt meget smalt og stejlt – der blev jeg bange – og måtte vende om. Nogle gange kan jeg blive bange for om jeg kan leve op til mit ry og omdømme. Jeg kan også blive bange for om jeg er en god nok mand og far.

3 ting jeg ville have med på en øde ø:

1. Adgangen til musik og minder
2. Adgangen til at kommunikere med mine børn, min kone, min familie og min omverden
3. En båd
Og hvis ikke de to første ting er en mulighed:
4. Min mors flygel
5. En yogamåtte

Jeg bliver generet, når:

Hundeejere der ikke forstår, at ikke alle elsker deres hunde. Og mere seriøst: Når vi som mennesker i vores kommunikation med hinanden mister anerkendelsen af hinanden og vores forskelligheder. En anerkendende sprogkultur er meget afgørende for mig, og jeg bliver meget stødt, og lidt trist, når sproget kører af sporet – for sprog skaber virkeligheder.

Hvad beroliger mig:

Lange gåture, samvær med mennesker jeg holder af, at være i eller ved havet, musik og ja – sex.

Min datter har lært mig:

Jeg vil snarere sige, hvad har min datter ikke lært mig!? For min datter har lært mig SÅ meget!
Det har altid ligget mig på sinde at anerkende Julie for præcis den pige, og senere ung kvinde, hun er og ønsker at blive. At hun skal blive den hun er, som en åben proces med lige dele søgende nysgerrighed og åbenhed – overfor mod, og modet til at stole på sin intuition – og aldrig, som i aldrig, være i tvivl om sin fars anerkendelse af Julie som den hun er, og de valg hun træffer, lige nu.

”Skal vi den vej far?”, spurgte Julie som 4-årig og pegede ned ad stejl og ufremkommelig skibakke med masser af bump og forhindringer. Med et klart ”JA” fra faren her, gik Julie prompte i gang med at æde sig igennem bjerget, og helt problemfrit med stoisk ro og fysisk indsats, kom vi uden problemer ned til næste plateau. SEJT! Men det var ligeså meget Julies rolige måde at spørge på, måden at ”æde” forhindringerne på, der ansporede til mit JA – for jeg var faktisk selv lidt betænkelig og bekymret, men Julie gav mig, med sin attitude, styrken og roen til at tro på, at det kunne vi godt – og var med til, at få mig selv ned ad løjpen. Julies tiltro til at det hele skal nok gå, at det er ok der er problemer og følelsesmæssige udsving på vejen, hendes glade og optimistiske sind, har lært mig så meget. Jeg kan sagtens stå i mange situationer, hvor jeg tænker, hvordan ville Julie reagere her?

Så har Julie lært mig meget om det at være et ungt menneske i dag. Det er jo både berigende for mig personligt, men også nyttigt og givende når jeg selv, som rektor Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, skal drive et konservatorium henimod, på bedst mulig vis, at uddanne unge mennesker til både at imødekomme og skabe det fremtidige kulturliv, med alt hvad det indebærer af kunstnerisk niveau og udtryk, kreativitet, mod, selvtillid og selvværd. Hvilken ny pædagogisk etos kræver det af konservatoriet?

Det har været meget inspirerende gennem de senere år at opleve Julie gribe sit eget liv på sin egen måde, og løsrive sig for de usagte krav og forventninger fra omverdenen og den nærmeste familie der måtte ligge. Verbet ”at lede” rummer dobbelttydigheden: at være søgende – og – at gå forrest.
At være søgende kræver oprigtig nysgerrighed og åbenhed, og uden forforståelser at udvide sin horisont. At gå forrest kræver mod – og det at stole på sin intuition, og gribe ”nu’et”. Det er et ledelsesideal for mig, overfor min omverden, men også overfor mig selv, i forhold til at lede sig selv på, og jeg synes i den grad Julie står som en stor inspiration for mig i måden at lede sig selv på. Den måde Julie vælger at være ung i Berlin på, med nysgerrighed og åbenhed for det ukendte, modet til at afprøve nye retninger personligt, relationelt, fysisk og uddannelsesmæssigt, kræver et stærkt indre gyro-kompas (et kompas der finder retning trods ydre udsving og påvirkninger), som er meget inspirerende og beundringsværdigt. Jeg ville have ønsket jeg havde haft lidt mere af det hos mig selv i min ungdom. At stå ved sig selv, og afprøve det der føles rigtigt nu – indtil noget andet føles mere rigtigt.

Så har Julie mig meget om tolerance, empati og forståelse overfor alle mennesker. Jeg har fx aldrig selv været tæt på mennesker i transition fra et køn til et andet, forholdt mig til begrebet intersektionalitet, og meget andet – og hele dette område i denne verden har Julie på fineste vis givet mig et indblik i.

Julie har også lært mig meget om venskaber - at skabe dem, værdsætte dem og pleje dem. Stor inspiration! Julie har lært mig meget om kærlighed og den betingelsesløse kærlighed.
Min kærlighed til Julie er betingelsesløs, det er en kærlighed der er så vigtig at opleve som menneske – og det har Julie gjort muligt for mig.

Og så er der musikken!
Musik kommunikerer emotionelt – ”man kan ikke snyde hjertet” som Palle Mikkelborg udtrykte det. Julie har åbnet og bliver ved med at åbne en fantastisk musikalsk verden jeg ikke ville kende til, hvis det ikke var fordi at jeg gennem Julie blev introduceret til det.

Julie har lært mig (sikkert uden at vide det), at øge min forståelse af Søren Kierkegaard’s berømte citater, i det virkelige liv, som:

”Livet er ikke et problem der skal løses, men en virkelighed der skal opleves”
”At bedrage sig selv for kærlighed er det forfærdeligste, er et evigt tab, for hvilket der ingen erstatning er hverken i tid eller i evighed”
”At turde, er at miste fodfæstet for en stund. Ikke at rude, er at miste sig selv”.
”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”.
”Glem ikke at elske dig selv”.

Så i overskriftsform har Julie blandt andet lært mig:
• Bliv den du er
• Nysgerrighed, åbenhed og mod
• Kunstens mange udtryksformer
• Musikkens mangfoldige univers
• Tolerance, forståelse og empati
• Om venskaber og relationer
• At lede sig selv
• Tid til det væsentlige
• Om at være et ungt menneske i dag
• Og ikke mindst: KÆRLIGHED